onsdag, august 18, 2004

All good things...

Det var en mærkelig følelse jeg havde da jeg gik hjem fra arbejde.

Jeg var taget på arbejde i DMdata en helt almindelig tirsdag morgen og gået hjem om eftermiddagen fra en helt anden arbejdsplads.

IBM havde købt Mærsk Data og DMdata.
100% opkøbt!
Om kort tid (om EU's konkurrencemyndigheder vil) er der ikke noget DMdata mere.

Jeg er altså vendt tilbage til mit udgangspunkt, som ansat i IBM.

Men jeg glæder mig over dette - det betyder godt nok at visse fordele bliver skiftet ud med helt andre fordele. Jeg tror dog at ulemperne bliver til at overse.

Og husk nu at IBM udtales [i be em] og ikke [aj bi em], når vi snakker om IBM Danmark. Det er jo et dansk firma - godt nok ejet af IBM i USA - men stadig et dansk firma...

søndag, august 08, 2004

Frederiks fødselsdag

Igår holdt vi Frederiks fødselsdag.

Det var strålende vejr fra morgen til aften - han må jo alligevel have været et sødt barn...
Søde mennesker fra nær og fjern kom og fejrede ham og vi synes (selv) det var en rigtig god dag.

Tak for ALLE gaverne, hver især. I må gerne komme igen om et år :)

Om Afsked

Jeg mødte den døde mand på stationen.
Vi hilste og sagde farvel, den ene af os skulle rejse.
Jeg trykkede den døde mands hånd.

Den døde man sagde farvel til sin familie.
De stod på stationen og nogen skulle rejse.
Den døde mand vinkede. Farvel.

Vi sad i toget da det satte igang fra stationen.
Det er ikke altid til at se,
om det er os eller dem der kører.

Den døde mand bor nu i Mindernes Hav.
Herfra kan han se familien. Og de ham.
Lige så tydeligt som på stationen.

Den døde mand vinker farvel.
Nogen gange ser vi ham ikke.
Men dog hilser han os. Farvel.


CB d. 13.9.95 efter Aage Vestergaards død d. 11.9.95