Det var en mærkelig følelse jeg havde da jeg gik hjem fra arbejde.
Jeg var taget på arbejde i DMdata en helt almindelig tirsdag morgen og gået hjem om eftermiddagen fra en helt anden arbejdsplads.
IBM havde købt Mærsk Data og DMdata.
100% opkøbt!
Om kort tid (om EU's konkurrencemyndigheder vil) er der ikke noget DMdata mere.
Jeg er altså vendt tilbage til mit udgangspunkt, som ansat i IBM.
Men jeg glæder mig over dette - det betyder godt nok at visse fordele bliver skiftet ud med helt andre fordele. Jeg tror dog at ulemperne bliver til at overse.
Og husk nu at IBM udtales [i be em] og ikke [aj bi em], når vi snakker om IBM Danmark. Det er jo et dansk firma - godt nok ejet af IBM i USA - men stadig et dansk firma...
onsdag, august 18, 2004
søndag, august 08, 2004
Frederiks fødselsdag
Igår holdt vi Frederiks fødselsdag.
Det var strålende vejr fra morgen til aften - han må jo alligevel have været et sødt barn...
Søde mennesker fra nær og fjern kom og fejrede ham og vi synes (selv) det var en rigtig god dag.
Tak for ALLE gaverne, hver især. I må gerne komme igen om et år :)
Det var strålende vejr fra morgen til aften - han må jo alligevel have været et sødt barn...
Søde mennesker fra nær og fjern kom og fejrede ham og vi synes (selv) det var en rigtig god dag.
Tak for ALLE gaverne, hver især. I må gerne komme igen om et år :)
Om Afsked
Jeg mødte den døde mand på stationen.
Vi hilste og sagde farvel, den ene af os skulle rejse.
Jeg trykkede den døde mands hånd.
Den døde man sagde farvel til sin familie.
De stod på stationen og nogen skulle rejse.
Den døde mand vinkede. Farvel.
Vi sad i toget da det satte igang fra stationen.
Det er ikke altid til at se,
om det er os eller dem der kører.
Den døde mand bor nu i Mindernes Hav.
Herfra kan han se familien. Og de ham.
Lige så tydeligt som på stationen.
Den døde mand vinker farvel.
Nogen gange ser vi ham ikke.
Men dog hilser han os. Farvel.
CB d. 13.9.95 efter Aage Vestergaards død d. 11.9.95
Vi hilste og sagde farvel, den ene af os skulle rejse.
Jeg trykkede den døde mands hånd.
Den døde man sagde farvel til sin familie.
De stod på stationen og nogen skulle rejse.
Den døde mand vinkede. Farvel.
Vi sad i toget da det satte igang fra stationen.
Det er ikke altid til at se,
om det er os eller dem der kører.
Den døde mand bor nu i Mindernes Hav.
Herfra kan han se familien. Og de ham.
Lige så tydeligt som på stationen.
Den døde mand vinker farvel.
Nogen gange ser vi ham ikke.
Men dog hilser han os. Farvel.
CB d. 13.9.95 efter Aage Vestergaards død d. 11.9.95
søndag, juli 18, 2004
De sidste krampetrækninger
Sidste dag i ferien... Imorgen truer nye arbejdsdage.
Utroligt så hurtig man vænner sig til at have fri!
Men jeg har dog nået noget idag:
- fyldte 2 sække med haveaffald, fra hækken jeg klippede i forgårs og fra rosenbusken midt i græsplænen, som måtte lade livet
- gravede den lille stub op i bedet ved terrassen, som min kone og svigermor jo ikke lige tænkte på, da de for nogle uger siden ellers rydede bedet fuldstændigt for at plante en rhododendron og en lyng
- fik sat kommoden og kakkelbordet fra skuret ud til storskrald på tirsdag
- savede krydsfinérpladen til i hjørnerne, så den kan bruges senere til at hænge værktøj op på i skuret
- flyttede Kurts gamle køleskab ud til storskrald, mens han selv var på barselsbesøg hos et lille nyt barnebarn
Jeg kan da vist godt være stolt af mig selv over dette!
Prøvede dog ellers imorges at planlægge at familien tog til Stevs Klint på en eftermiddagstur. Det blev først udskudt af Frederiks middagslur - troede ellers at vi kunne køre inden og håbede på at han sov i bilen. Og da Frederik stod op, kom svigerinden med sin datter og søgte lidt aflastning og en legekammerat.
Her sidder jeg så, med tid til at skrive lidt ligegyldigheder, mens arbejdsugen kommer nærmere og nærmere.
Men jeg har stadig ikke ringet til mormor og takket for checken!
Utroligt så hurtig man vænner sig til at have fri!
Men jeg har dog nået noget idag:
- fyldte 2 sække med haveaffald, fra hækken jeg klippede i forgårs og fra rosenbusken midt i græsplænen, som måtte lade livet
- gravede den lille stub op i bedet ved terrassen, som min kone og svigermor jo ikke lige tænkte på, da de for nogle uger siden ellers rydede bedet fuldstændigt for at plante en rhododendron og en lyng
- fik sat kommoden og kakkelbordet fra skuret ud til storskrald på tirsdag
- savede krydsfinérpladen til i hjørnerne, så den kan bruges senere til at hænge værktøj op på i skuret
- flyttede Kurts gamle køleskab ud til storskrald, mens han selv var på barselsbesøg hos et lille nyt barnebarn
Jeg kan da vist godt være stolt af mig selv over dette!
Prøvede dog ellers imorges at planlægge at familien tog til Stevs Klint på en eftermiddagstur. Det blev først udskudt af Frederiks middagslur - troede ellers at vi kunne køre inden og håbede på at han sov i bilen. Og da Frederik stod op, kom svigerinden med sin datter og søgte lidt aflastning og en legekammerat.
Her sidder jeg så, med tid til at skrive lidt ligegyldigheder, mens arbejdsugen kommer nærmere og nærmere.
Men jeg har stadig ikke ringet til mormor og takket for checken!
fredag, juli 16, 2004
På et hængende hår
Pyh. Det lykkedes aligevel. Og så på den sidste dag i ferien!
Imorgen skal Poul og Jette giftes og jeg fik sendt et rigtig godt kort til dem. Jeg troede egentlig ikke på at jeg ville huske det til tiden, da jeg først fik at vide de skulle giftes i sidste uge. Line fældede en tåre da hun læste kortet igennem - SÅ er det rigtig godt :)
Og så fik vi en check fra mormor igår. DEN faldt vel nok på et tørt sted...
Hun ringede for at sikre sig at den var nået frem med posten. Da havde jeg slet ikke tømt postkassen endnu. Og da hun ringede igen lidt senere (fordi hun skulle se fjernsyn resten af aftenen og ikke ville forstyrres) havde jeg slet ikke tid til at sige ordentlig tak. Jeg var alene og midt i at lægge ungerne.
Undskyld, mormor! Og tak for pengene.
/Claes
Imorgen skal Poul og Jette giftes og jeg fik sendt et rigtig godt kort til dem. Jeg troede egentlig ikke på at jeg ville huske det til tiden, da jeg først fik at vide de skulle giftes i sidste uge. Line fældede en tåre da hun læste kortet igennem - SÅ er det rigtig godt :)
Og så fik vi en check fra mormor igår. DEN faldt vel nok på et tørt sted...
Hun ringede for at sikre sig at den var nået frem med posten. Da havde jeg slet ikke tømt postkassen endnu. Og da hun ringede igen lidt senere (fordi hun skulle se fjernsyn resten af aftenen og ikke ville forstyrres) havde jeg slet ikke tid til at sige ordentlig tak. Jeg var alene og midt i at lægge ungerne.
Undskyld, mormor! Og tak for pengene.
/Claes
Abonner på:
Opslag (Atom)