Jeg mødte den døde mand på stationen.
Vi hilste og sagde farvel, den ene af os skulle rejse.
Jeg trykkede den døde mands hånd.
Den døde man sagde farvel til sin familie.
De stod på stationen og nogen skulle rejse.
Den døde mand vinkede. Farvel.
Vi sad i toget da det satte igang fra stationen.
Det er ikke altid til at se,
om det er os eller dem der kører.
Den døde mand bor nu i Mindernes Hav.
Herfra kan han se familien. Og de ham.
Lige så tydeligt som på stationen.
Den døde mand vinker farvel.
Nogen gange ser vi ham ikke.
Men dog hilser han os. Farvel.
CB d. 13.9.95 efter Aage Vestergaards død d. 11.9.95
3 kommentarer:
Hej Claes.
Nu må jeg sende dig - 1 Comment - Jeg er ikke så poetisk men jeg har dog en yndlingsdigt som også handler om afsked.
Her kommer den:
Funeral Blues
Stop all the clocks, cut off the telephone,
Prevent the dog from barking with a juicy bone,
Silence the pianos and with muffled drum
Bring out the coffin, let the mourners come.
Let aeroplanes circle moaning overhead
Scribbling on the sky the message He is Dead.
Put crepe bows round the white necks of the public doves,
Let the traffic policemen wear black cotton gloves.
He was my North, my South, my East and West,
My working week and my Sunday rest,
My noon, my midnight, my talk, my song;
I thought that love would last forever: I was wrong.
The stars are not wanted now; put out every one,
Pack up the moon and dismantle the sun,
Pour away the ocean and sweep up the woods;
For nothing now can ever come to any good.
-- W.H. Auden
Du har sikkert hørt den før. Den er fra én film jeg har set.. Kan du gætte hvilken?
Knus
Ana :o)
Udtalt med let skotsk accent - den er gættet!
Det er min (som så mange andres) yndligsscene i "Fire Bryllupper..."
/Claes
Så fik jeg endeligt lov til at læse det.
Tak for det!
Ras
Send en kommentar