torsdag, februar 15, 2007

Smagsdommeren

Øl! Jeg har jo brygget øl (Belgisk Brown Ale - vi kalder det Bah!) og det vil jo sige der nu er en del flasker i reolen der også skal kunne drikkes.

Øllet er mørt, omtrendt som cola. Der er pænt med kulsyre, lidt meget til en traditionel ale, men lidt mindre end i en dansk normalpilsner. Skummet står fint omend ikke blivende som på visse tyske typer.

Og hvordan smager det så?

Hmmm... Den er jo mørk og sødlig, med en tydelig bitter eftersmag fra humlen. Den er bestemt ikke tung og heller ikke "frisk". Behagelig.
Jeg er lidt træt af humle-bitterhedens sammensætning allerede. Men jeg er generelt heller ikke til de belgiske øl, så måske er det mere end humlen? Gad vide hvordan gærtypen bidrager til smagen?

Gad vide hvor stærk den er? Vi fik jo aldrig lavet en ordentlig vægtfylde måling, men potentialet var til 5-6% alc.
Men da den stadig er sødlig har noget af potentialet ligget i karameliseret sukker som ikke kan omdannes til alkohol - derfor regner jeg ikke med mere end 5% alc.

Den måde jeg normalt drikker øl på er alene, altså uden tilbehør eller mad. Jeg er dog sikker på at denne øl ville gøre sig godt til et frokostbord.
Måske skulle jeg tage den med til den kommende påskefrokost i venners lag?

Så kan man også få den uforfalskede sandhed om smagen at vide.

Ingen kommentarer: